Nebraska | ||
---|---|---|
Studiealbum af Bruce Springsteen | ||
Indspillet | 17. December 1981 til 3. Januar 1982, i Colts Neck, New Jersey, undtagen "My Father's House", 25. Maj 1982 | |
Udgivet | 30. september 1982 | |
Genre | Americana, folk rock, folk, Lo fi | |
Længde | 40:50 | |
Spor | 10 | |
Sprog | Engelsk | |
Udgiver | Columbia Records | |
Producer | Bruce Springsteen | |
Bruce Springsteen-kronologi | ||
|
Nebraska er Bruce Springsteens sjette studiealbum, udgivet i 1982 af Columbia Records. Albummet adskiller sig fra Springsteens andre albums, da det er indspillet af Springsteen alene, uden assistance fra hans faste E Street Band eller andre musikere.
Sangene på Nebraska var oprindeligt ment som demooptagelser, der skulle fungere som udgangspunkt for mere almindelige indspilninger med E Street Band. Under indspilningerne havde musikerne imidlertid svært ved at ramme den samme stemning som på demoerne, og efter noget tid blev det besluttet, at det var bedre at udgive demoerne som et regulært album.
Nebraska er primitivt indspillet på en billig flersporsbåndoptager, og det er langt mere neddæmpet end sædvanligt. Teksterne er meget dystre og pessimistiske, og handler bl.a. om kriminalitet og fattigdom[1]. Albummet har fået stor kritikerros, og var i 2023 nr. 150 på Rolling Stones liste over de bedste 500 albums nogensinde[2]. Sangene fra Nebraska er desuden blevet fortolket af en lang række musikere, bl.a. Johnny Cash og Ryan Adams. Sangen Highway Patrolman blev desuden filmatiseret som The Indian Runner, med David Morse og Viggo Mortensen i hovedrollerne.[3]